At bygge sejlbåde i glassfiber er en fascinerende proces. Det er en delikat balance af udvikling, kunst og forskning. Som ved så mange andre ting kan et produkt kun blive så godt som de materialer der er brugt til at konstruere det. Og når man arbejder med glasfiber er slutproduktet tæt påvirket af de betingelser der arbejdes under. Som det er tilfældet med materialer, kan en glasfiber jolle kun blive så god som den fabrik den er bygget i.

Fabrik


Glasfiber joller starter livet som ruller af væv og tønder med flydende kemikalier. Materialerne vi begynder med har ikke meget tilfælles med det færdige produkt – de er fuldstændigt transformerede. Dette er en fundamental forskel i forhold til andre produkter.
Tag f.eks. en bil. Vi kan genkende hver af de forskellige dele som de kommer ind på bilfabrikken. Det har ingen betydning hvor bilen er samlet, om fabrikken vælger at have 10 eller 25 grader, 5 % luftfugtighed eller 50 %. Miljøet vil ikke påvirke kvaliteten af din bil da de fleste dele er præfabrikeret hos underleverandører.
Sådan er det ikke med glasfiber. I en fabrik, der arbejder med glasfiberjoller af høj kvalitet, må alle forhold kunne kontrolleres. De fleste sejlere – og sågar de fleste bådebyggere – glemmer det faktum at alle glasfiber både bogstavelig talt bygges på det molekylære niveau.

Ingen detaljer går ubemærket forbi hos Winner. Vores topmoderne fabriksanlæg fås ikke bedre: Vi har de mest moderne klima- og støvkontrolsystemer. Vi kan ikke vise billeder fra selv produktionen, men vi kan give et par eksempler på hvad vi laver og hvorfor.

Nogle ting er indlysende, som fx støvkontrol. Selvfølgelig ville du ikke lakere din bil ved siden af en anden som sliber med sandpapir, men det er netop hvad mange andre byggere gør. De tager den støvede luft fra sliberummene og genanvender den i spray rum og hærder rum.
Andre ting er knap så indlysende. Tag fx luftfugtighed. Det synes måske ikke at være vigtigt for produktionen af glasfiber joller, men faktisk er det altafgørende. Dette kommer mest til udtryk i den færdige jolles glatte overflade i Gelcoat. Bliver luftfugtigheden lav, vil formene tiltrække støvpartikler som magneter (specielt, hvis du ikke har støvkontrol!) og dette støv vil sætte sig på indersiden af formen og derpå vise sig som ujævnheder på overfladen af den færdige jolle. Desuden giver en højere luftfugtighed hærdningen bedre præmisser.
Winner er den eneste optimist bygger der aktivt styrer luftfugtighed i produktionen. Endnu en grund til at ingen kan matche kvaliteten af en Winner.

Produktion


Temperatur styring er også vigtigt. Lav og varierende temperatur forringer kvaliteten af jollen, da hærdningen og de kemiske processer i glasfiberen ikke udvikler sig optimalt.
Winner har naturligvis temperatur styring, så vi sikrer at alle joller er hærdet optimalt under de bedste forhold, dvs. en temperatur der ikke varierer, men derimod er stabil gennem alle årstiderne.

Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 3. oktober 2006